Det finnes to hovedtyper tekking, den typen som legges rett på undertaket, fortrinnsvis av heltre eller plater, eller den som legges med bruk av lekter og sløyfer.

Der tekkingen legges rett på undertaket, eksempelvis shingel eller båndtekking, må lufting etableres som et eget sjikt i konstruksjonen, dette vil stjele av isolasjonstykkelsen.

Om man skal ha en tekking som krever sløyfer og lekter, kan man legge en diffusjonsåpen duk på bordtaket, eller bare duk uten treverk under fungerer også, og sløyfer og lekter rett på det.

Så, om du tenker 200mm isolasjon og platetak, kan du ta luftingen under tekkingen, bare man benytter diffusjonsåpen duk.

Deretter plast og panel, plater eller hva dere skal legge som finish på varm side.


.Thag

Hej Thag mange tak for dit svar.
Jeg har researched lidt og fundet nogle billeder.

Det må være sådan en konstruktion her du taler om:

https://www.vindsperre.no/products/eurovent-strong-diffusjonsapent-undertak

https://www.monter.no/byggevarer/tak/takbelegg-og-undertak/undertak-pro-super-15x50-meter/

https://www.vindsperre.no/products/vindtett-vindsperre-undertak-eurovent-super


Undskyld mit sene svar, men har været ret ophængt siden jeg skrev.

Et andet spørgsmål.
Er et tørve/græstag dyrere og sværere at vedligeholde end et simpelt bliktag?
Jeg synes at de traditionelle tørvetage er så smukke, men jeg frygter at de er dyrere og kræver mere vedligehold.

Derudover har jeg et andet spørgsmål.
Hvordan isolerer man væggene på en gammel timringshytte.
"Ytterveggar delvis av lafta tømmerplank og delvis av stavar, utvendig med kledning av liggande trepanel"

Hvis feks jeg isolerer med 20cm glasuld. skal jeg have en dampspærre mellem lafta/tømmerplank og mineralulden?
Jeg har set at naboen ikke har en dampspærre mellem isoleringen og lafta.

Og skal jeg også her have en vindsperre mellem keldningen og isoleringen?

mvh Dansker

Ja, alle disse kan brukes rett på sperrer. Bare for å ha sagt det, de kan like fint ligge på undertak eksempelvis rupanel.

Kost vet jeg ikke på torvtak, men man må vel opp å klippe en gang i sesongen?

Hvis jeg skulle gjort dette, ville jeg hatt vindsperre innerst mot tømmeret, deretter isolasjon og tilslutt plast og kledning. Man skal ha plast på varm side, eventuelle vindsperre på kald side.

.Thag

Tak igen.
På naboens lafta/tømmerhytte har de lagt 10 cm isolering lige op af tømmeret uden dampspærre og så på ydersiden af isoleringen har de lagt en vindsperre og så et mellemrum på ca. 5 cm til beklædningen.

Jeg forstår det ikke helt, for i Danmark lægger man altid dampspærre / dvs. en plastmembran på indersiden så tæt mod varmen så muligt, men det gør man måske ikke på en gammel tømmerhytte?

Dansker

Der strides de lerde, mange kanhende foreslår dampbrems, eller ingenting.

Personlig har jeg ingen problemer med å bruke plast, så lenge kald side av vegg er pustende.

.Thag

Hej igen og tak.
Jeg faldt over denne artikel.

"I eldre hus, bygget etter helt andre prinsipper enn moderne hus, er det som regel også fordelaktig å gå for en løsning som puster."

"For eksempel i fritidsboliger eller hytter som står uten oppvarming i lenger perioder. I slike tilfeller er det fornuftig å legge til rette for at fuktigheten i veggene også kan tørkes ut innover i bygget, og ikke bare utover. Her kommer dampbremsen inn i bildet. Som navnet tilsier, bremser den mye av fuktigheten fra å nå inn i veggen. Samtidig stenger den ikke inne fukt som måtte befinne seg i veggen"

https://inspirasjon.byggebolig.no/paa-tide-aa-droppe-dampsperren

Gælder overstående også en gammel tømmerhytte, eller ville du bruge dampspærre inderst mod tømmeret under alle omstændigheder?

mvh dansker